Klubnyheder
W1siziisijiwmtcvmdqvmduvnjk5mwcxagdxev9bu0ffnzi4edkwlmpwzyjdxq?sha=4357cfd2bb417fd0

Middelfart Sparekasse er ny sponsor i ASA

7. oktober 2015, 15.10



Vi er stolte af at kunne præsentere Middelfart Sparekasse som sponsor for vores 3F-liga hold.

Middelfart Sparekasse åbnede i juli 2013 en afdeling centralt i Aarhus og det er gået stærkt lige siden. Efter blot halvandet år var filialen vokset fra 10 til 17 medarbejdere, og kundeporteføljen fra nul til 2.000. Middelfart Sparekasse er en kundefokuseret Sparekasse med klare ambitioner om vækst, og hver dag tager de beslutninger, der opretholder en balance mellem deres gamle dyder som nærhed, ærlighed og ordentlighed, og det at drive et moderne pengeinstitut, der servicerer kunderne på digitale platforme. De vægter tilgængelighed på alle fronter og at servicerer på et højt niveau, og derfor er de også fysisk til stede for de århusianske kunder.


Om Middelfart Sparekasse

Vi er et pengeinstitut, der tager ansvar for samfundsudviklingen, og engagerer os i vores kunder og lokalområder i et gensidigt, nærende forhold. Det er, hvad vores succes beror på, og den eneste måde, vi bliver bedst til kunder på. Hver dag stræber vi efter at leve op til vores kunders forventninger og deres individuelle behov. Vi holder fast i den personlige kontakt mellem kunde og rådgiver. Pengesager er tillidssager - og den starter i et personligt møde - i dialogen mellem kunde og rådgiver - og dér vedligeholder vi det også. Vores berettigelse som pengeinstitut er, at vores kunder har tillid til, at vi kan levere et langsigtet og stabilt fundament for deres økonomi. I Sparekassen er vi derfor ikke i tvivl om, at vores kunders opbakning er altafgørende for vores virke. I erkendelse heraf, er vores vision at være bedst til kunder.


At være bedst til kunder er for os et spørgsmål om at udvise forståelse for den enkelte kundes konkrete livssituation og være på forkant med kundernes behov. Vi er altid klar til at indgå bæredygtige forretninger med den enkelte og lokalmiljøet. Vi lægger stor vægt på et tæt samspil, der gavner alle parter.


Læs mere på deres hjemmeside...