Klubnyheder

Kom og støt op om ASA's Damer lørdag kl. 13.00

2. oktober 2015, 21.49


Lørdagens møde med OB markere at vi er halvvejs igennem grundspillet i 3F-ligaen og dagens modstander er derfor den sidste af modstanderne i rækken vi mangler at møde. Status indtil videre er at vi er placeret sidst med 0 point. Vi har dog ikke mistet modet eller troen på at vi kan være med i rækken. Humøret er stadig høj i truppen og vi kan mærke hvordan vi hele tiden rykker os fysisk og tempomæssigt.


Alle omkring holdet har et inderligt ønske om at få nogle point på tavlen og på den måde kunne give lidt tilbage til de tilskuere der troligt møde op til alle kampe og til de folk omkring klubben der knokler for at det overhovedet er muligt at have et 3F-liga hold i ASA.


Dagens kamp byder på endnu en mulighed for at få slettet det runde nul, men ingen tvivl om at det bliver svært. OB har kun tabt med 1 mål til både Brøndby og Fortuna Hjørring, spillet uafgjort mod Skovbakken og slået Vejle med 5-0. Så det er uden tvivl et formstærkt OB-hold med flere landsholdsspillere på holdkortet der løber ind på ASA-Ground.


I ASA kender vi dog kun en tilgang til en kamp, nemlig at gå ind med opløftet pande og give sig fuldt ud. Forhåbentlig er det denne gang at vi skal få belønning for den fremragende indstilling og fight pigerne altid leverer.


Så kom og støt op om pigerne på ASA-Ground lørdag kl. 13.00. :-)

Klubnyheder