Klubnyheder

HURRA - HURRA - HURRA HURRA - HURRA - HURRA A S A

14. jun. 2017, kl. 15.30

Sådan lød det tirsdag aften kl. 20.45 i Kolt. Herre 1 er tilbage i serie 2 efter et halvt år.

Oprykningen blev sikret med en komfortabel udebanesejr på 6 – 1 i top- opgøret mod rækkens nummer 2. I en strid medvind bragte Victor ASA foran efter 1½ minut. Som om det ikke var nok, øgede samme spiller til 2 - 0 i det 5. minut på et saksespark, som allerede nu må karakteriseres som årets ASA mål. Med et dommedagsbrag sørgede Lasse B. efter 35. min. for en fortjent halvlegsføring på 3 – 0 til ASA

I anden halvleg skulle ASA spille mod vinden. Dette forstod holdet også at gøre. ASA var stadig toneangivende og 10 minutter ind i halvlegen slukkede Victor med sit 3. mål ethvert håb hos modstanderne. At Kolt i midten af halvlegen efter et unødvendigt frispark fik reduceret, trods fodparade af keeper Mickey, ændrede ikke på ASA’s dominans. I kampens sidste minutter fik ASA yderligere 2 mål. Et af en liggende Martin og et på hovedstød af Alexander.

STORT TILLYKKE TIL ALLE SPILLERE PÅ 1. HOLDET, 2. HOLDET OG TRÆNERNE FRANK, KUDSK OG HUSUM.